eBMS mobilapp

app

Lav dine sommerfugleobservationer med eBMS-appen!

 

Butterfly Count-appen lader dig bidrage til sommerfuglebevaring ved at indsende vigtig information om, hvor forskellige arter forekommer og antallet af sommerfugle forskellige steder i Europa. Bidrag med dine observationer af sommerfuglearter sammen med nøjagtige placeringsoplysninger tilføjet via et dynamisk kort eller GPS-erhvervet ruteinformation. Du kan tilføje billeder og kommentarer til dine observationer, samt bruge de mange andre funktioner, der findes i appen.

Denne gratis ressource gør det nemt at holde styr på, hvad du ser, samtidig med at dine data bliver gjort åbent tilgængelige for videnskabelig forskning, uddannelse og bevaring.

 

 

   Hvilke muligheder giver applikationen?

       - Besøg dine eBMS-transekter direkte gennem appen. Du skal blot logge ind på appen med din eBMS-konto

       - 15-minuts observationer: en metode hvor du tæller sommerfugle i 15 minutter, hvor som helst, når som helst

       - 15-minuts enkeltartsobservation: den samme metode brugt til at observere en enkelt art; brugbar til truede eller beskyttede arter

       - En lille Billedvejledning med billeder af arter opdelt efter land

       - Mulighed for at registrere sommerfugle, møl, humlebier og guldsmede fra Europa på artslisten (skal vælges i indstillingerne)

 

Hvert individ registreret gennem ButterflyCount-appen vil få gemt sine koordinater, hvilket gør oplysningerne om hvert individ mere detaljerede.

 

 

Guide til ButterflyCount-appen

Dette er en guide, der fortæller, hvordan man bruger eBMS-appen til at lave 15-minuts observationer af sommerfugle og hvordan man bruger de andre overvågningsmetoder. Appen kan bruges når som helst og hvor som helst. Appen fungerer offline, men upload af observationer kræver internetforbindelse (dvs. wifi med 3/4/5G dækning). Følg disse trin for at kunne bruge appen bedst muligt.

 

Trin 1: Installer appen

Eller søg på 'ButterflyCount' på din App store.

 

 

 

Trin 2: Vælg dit sprog og land

Vælg dit sprog, for at få appen på dit foretrukne sprog, og land, for at få vist de lokale arter i billedvejledningen. Hvis du vil lave sommerfugleobservationer i et andet land, bør du ændre dit land for at se de korrekte arter i Billedvejledningen. Du kan ændre land, når du vil, ved at gå til menuen og vælge "App" under Indstillinger og derefter vælge "Land".

Når du har klikket dig gennem velkomstsiderne, er du klar til at starte.

 

Trin 3: Opret en konto eller log ind på eBMS-systemet 

Dette trin er vigtigt for at holde styr på dine observationer ved at indsende dem til vores database, der sikrer dine data og gør dem tilgængelige for dig til enhver tid.

Hvis du allerede har en konto (f.eks. til transektobservationer), kan du logge ind med de samme oplysninger under "Menu".

Hvis du har brug for at oprette en konto, skal du følge instruktionerne i appen under "Menu".

               - Indtast e-mail, navn og kodeord

               - Læs og accepter vores Vilkår og betingelser

Du skal have en internetforbindelse (3/4/5G eller Wifi) for at oprette en konto. Når det er lykkedes at oprette en konto, vil du se denne side.

 

Vigtig. Du kan bruge appen med det samme, men det er vigtigt at aktivere din konto ved at klikke på linket, der bliver sendt til den e-mail, der blev brugt til at oprette kontoen. Dette trin er vigtigt for at bekræfte, at det er en gyldig e-mail og dermed forhindre spamkonti i at blive oprettet.